Vores kommune ligger i nogle af de smukkeste omgivelser i Danmark. Vi har store grønne skove, lange sandstrande, flotte enge og marker – en smuk og ren natur. Vi har en forpligtelse til at bevare naturen, i første omgang for naturens egen skyld, i anden omgang, så borgere og turister kan nyde den for altid.
Derfor vil vi:
Sikre tilgængelighed til både strande og skove – også for folk med fysiske udfordringer
Skabe rammerne for, at private virksomheder kan lave særligt indrettede pladser til autocampere, hvor man kan overnatte og aflevere skrald
Opbygge Nordjyllands største udbud af sundhedsturisme i harmoni med naturen i Hjørring kommune
Garantere at Naturmødet i Hirtshals skal have et økonomisk grundlag, der sikrer en fortsat vækst
Klimasikre i et tæt samarbejde mellem lodsejere og Hjørring kommune samt øvrige myndigheder og organisationer
Sikre at vores sandstrande bibeholdes, dette gennem skråningsbeskyttelse i kombination med sandfodring, samt genopretning af naturlige revområder
Arbejde for et landbrug med en klimarigtig teknologi
Fortsat arbejde for den stærke position vi har med vores naturpolitik, herunder Naturmødet i Hirtshals og udviklingen af Slotvedgård, samt udvidelse af dyrehaven
Sikre udbud af store og naturskønne grunde til folk, der ønsker at bo tæt på naturen
Turde tænke anderledes og eksempelvis lave lokalplaner med særligt fokus på bæredygtigt og energirigtigt byggeri – måske en hel passiv eller økologisk landsby
Stille krav om energirigtig og bæredygtig standard i kommunalt nybyggeri
Give mulighed for opstilling af anlæg som udvinder energi fra sol, vind og vand og placere de mest støjende, hvor der i forvejen er støj
Udnytte solceller på kommunale bygninger, når det er økonomisk fordelagtigt
Erstatte gamle og slidte vindmøller med større og mere effektive vindmøller, dette i respekt for naturen og borgerne
Dette er kun et udsnit af programmet, for information om det fulde program, kontakt Per Møller.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter